Forsiden
Centrifugeringsevne og -hastighed
Energiklasse for vaskemaskiner
Fra vaskebræt til vaskemaskine
Gode råd om pletfjerning
Sorter dit vasketøj korrekt
Sparetips- energi og penge
Sådan undgår du husstøvmider
Valg af vaskemaskinemodel
Vaske- og tørreevne for vaskemaskine
Vælg vaskemiddel med omtanke

Energiklasse for vaskemaskiner

I takt med, at der er kommet større fokus på miljøvenlighed og energibesparelse, er energivenlige hvidevarer også kommet i højsæde. En gennemsnitlig husstand rummer som minimum 5 hvidevarer, hvoraf alle bruger en større eller mindre portion strøm.

Det kan derfor godt betale sig at være opmærksom på energiklassen for din hvidevare, hvis du ønsker at spare penge i det lange løb. Der findes en masse regulativer, som hver enkelt hvidevare skal leve op til for at få tildelt en energiklasse. Herunder hører naturligvis strømforbrug samt vandforbrug for de hvidevarer, der anvender vand

Hvert halve eller hele år mødtes pigerne (selvfølgelig) til en større omgang storvask, hvor der blandt andet blev brugt et vaskebræt til at gnubbe snavset af tøjet. Processen med at vaske tøj kunne sagtens strække sig over et døgn, men til tider kunne det også tage længere tid.

Energiklasse defineres ud fra samme procedure for alle producenter, hvorfor en energiklasse A vaskemaskine fra Siemens er ligeså energieffektiv som en energiklasse A vaskemaskine fra Miele. For alle hvidevarer gælder energiskalaen A til G, som er fastsat af EU. Hver hvidevare energimærkes ud fra denne skala, hvorefter det bliver nemmere for dig som forbruger at gennemskue energivenligheden af din udvalgte hvidevare.

Som sagt spænder energiklasseskalaen over klassifikationerne A til G. Energiklasse A rummer de mest energieffektive produkter, hvor energiklasse G rummer de absolut største energislugere. I nutidens Danmark skal man dog heller ikke lade sig imponere for meget af hverken energimærke B eller C. Du vil blive overrasket over, hvor store besparelser der er at hente ved at investere i en vaskemaskine med energimærke A. For at en vaskemaskine kan opnå energimærke A, er det afgørende, at apparatets vaske- og tørreevne kan klassificeres som energimærke A.

Energimærke A har fået vokseværk

Også producenterne er klar over, at energirigtige hvidevarer har fået en større betydning for forbrugerne. Det har skabt en videreudvikling af energimærke A med henblik på at gøre produkterne endnu mere energieffektive. Der findes to underniveauer af energiklasse A.

Det ene niveau klassificerer vaskemaskinerne ud fra antallet af plusser, hvor det andet niveau klassificerer det ud fra en procentsats. Du finder således energimærkning A+, A++ og A+++ samt energimærkning A-10%, A-20% og A-30%. Denne jungle af energimærkning gør det ikke just nemmere for dig som forbruger at gennemskue hele virvaret.

Lidt overskuelig kan der dog godt skabes. Finder du en vaskemaskine, som er klassificeret som eksempelvis A-20 %, betyder det, at vaskemaskinen bruger 20 % mindre energi end det energiforbrug, der klassificerer et A-mærket produkt. Som forbruger kan det godt blive lidt forvirrende, at der findes så mange kategorier, som man skal forholde sig til. Meget groft kan man dog sige, at A-10 % svarer til A+. Hvis du er meget i tvivl om klassificeringen, så ring og spørg forhandleren af vaskemaskinen. De vil som regel kunne hjælpe dig på vej.

Et element, som gør sig gældende for alle energivenlige hvidevarer er, at de oftest er en smule dyrere i købsprisen end hvidevarer, som er mindre energivenlige. Derfor kan det godt være fristende at købe hvidevarer, som er mindre energivenlige. Du vil dog opleve en væsentlig besparelse i de årlige driftsomkostninger, hvis du investerer i en energieffektiv vaskemaskine.



Copyright Vaskemaskine-guiden.dk 2011 E-mail: info@vaskemaskine-guiden.dk